Inden længe bliver special-briller designet til at hæmme udviklingen af nærsynethed hos børn tilgængelige for forbrugere i USA og Europa. Brillerne er udviklet af forskere på University of Washington School of Medicine, USA, og har vist gode resultater i et tre år langt forsøg.

Antallet af nærsynede mennesker har været stigende i de seneste år, og flere og flere børn udvikler nærsynethed bl.a. som følge af den moderne livsstil, hvor indendørs aktiviteter såsom læsning og anden aktivitet på små skærme fylder meget.

Dette har givet anledning til forskning i forebyggelse af tilstanden – herunder et tre-årigt amerikansk forsøg med titlen CYPRESS (Control of Myopia Using Peripheral Diffusion Lenses: Efficacy and Safety Study), der testede indvirkningen af to slags special-briller designet til at hæmme udviklingen af nærsynethed hos børn.

Forsøget blev udført med deltagelse af 256 amerikanske og canadiske børn i alderen 6 til 10 år. Børnenes syn blev undersøgt ved opstarten af forsøget og derefter nøje fulgt igennem forsøgets 36 måneder, hvor børnene bar hhv. én af de to typer special-briller eller kontrolbriller. Efter blot et år udviste børn, der bar special-briller, en reduktion i udviklingen af nærsynethed på 59% for den ene type special-briller og 74% for den anden type special-briller sammenlignet med gruppen, der bar kontrolbriller.

Special-brillerne bliver tilgængelige for amerikanske forbrugere inden for få måneder, mens europæiske forbrugere efter planen kan få fingrene i brillerne ved udgangen af 2020 eller i starten af 2021, såfremt de opnår CE-mærkning.

Kilde: Review of Myopia Management

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s