I de seneste år har forskere verden over brugt megen tid og energi på at studere gener, der har indflydelse på menneskers døgnrytme. Langt færre ressourcer er blevet lagt i at undersøge gener, der er bestemmende for søvnbehov, dvs. hvor meget eller lidt søvn et menneske har behov for. Nu har neuro-forskere på University of California, USA, imidlertid identificeret et gen, der tilsyneladende giver anledning til et meget lavt søvnbehov.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Neuron, og baserer sig på undersøgelse af generne hos en række familier, herunder en familie med flere medlemmer, der besidder et ekstremt lavt søvnbehov sammenlignet med andre mennesker. Via genetisk linkage-studier og helgenom-sekventering fandt forskerne bag studiet frem til et gen, ADRB1, som de mener at kunne påvise spiller en direkte rolle for at familiemedlemmerne kan fungere normalt på kun 6 timers søvn.

Ifølge forskerne kan yderligere og mere dybdegående forskning i gener, der påvirker søvnbehov, i fremtiden benyttes som fundament for udviklingen af nye typer søvnmedicin. Søvnmangel er forbundet med forøget risiko for en række sygdomme, herunder kræft, autoimmune sygdomme, Alzeimers og hjerte-kar-sygdomme. Bedre behandlingspræparater mod søvnløshed vil derfor være af stor sundhedsmæssig værdi.

Kilde: Shi, G., Xing, L., Wu, D. et al. (2019). “A Rare Mutation of β1-Adrenergic Receptor Affects Sleep/Wake Behaviors”. In Neuron. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s