Flere og flere mennesker både i Danmark og i udlandet bliver nærsynede. Hvad er nærsynethed? Hvorfor ses en stigning i nærsynethed både i Danmark og på internationalt plan, og hvordan kan man behandle nærsynethed?

Hvad er nærsynethedet, og hvordan opleves det?

Nærsynethed, også kaldet myopi, er en tilstand, hvor en brydningsfejl i øjet bevirker, at øjets fokus samler sig foran nethinden i stedet for på selve nethinden, som det gør ved et normalsynet øje. Ofte er brydningsfejlen et resultat af, at øjet er for langt, men fejlen kan også være forårsaget af, at linsen og hornhinden bryder lyset for meget.

Det betyder, at nærsynede mennesker har nemt ved at stille skarpt på genstande, der er tæt på, men svært ved at se objekter tydeligt på lang afstand. Ved let nærsynethed kan folk fx have svært ved at genkende personer på det modsatte fortov eller læse underteksterne på tv-skærmen. Ved svær nærsynethed kan folk opleve nærmest at være blinde uden briller eller kontaktlinser og ikke kunne se mere end et par håndsbredder frem.

Stigning i antallet af nærsynede i Danmark og internationalt

Både i Danmark og på internationalt plan ses en generel stigning i antallet af nærsynede mennesker. I 2018 viste en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at 18% af danske børn mellem 14 og 17 år var nærsynede, og i 2020 forventer WHO, verdenssundhedsorganisationen, at op mod 2,5 milliarder mennesker på verdensplan vil lide af nærsynethed.

Tendensen er, at folk i lande, hvor uddannelsesgraden er høj, i større grad lider af nærsynethed – måske som en konsekvens af megen læsning og indendørs aktivitet. I Asien, hvor børn og unge ofte har meget lange og intense uddannelsesforløb, ser man fx, at op mod 80-90% af børn og unge er nærsynede, når de forlader udannelsessystemet.

I tilgift til uddannelsesgrad er der noget, der tyder på, at den moderne brug af digitale produkter med små skærme, såsom smartphones og tablets også kan være en medvirkende faktor til myopi.

Behandling af nærsynethed med øjenlaseroperation

Almindelig nærsynethed kan for mange mennesker løses med briller eller kontaktlinser. Er nærsynetheden dog alvorlig og til stor gene i hverdagen, bør man søge behandling hos en øjenlæge. Lider man af svær nærsynethed, er man nemlig i risikozonen for at udvikle grøn, grå stær eller nethindeløsning.

En øjenlæge kan diagnosticere nærsynethedens omfang og patientens risikoprofil og på den baggrund tilrettelægge en laserøjenoperation, der kan kurere nærsynetheden. En laserøjenoperation foregår ved, at øjenlægen med en meget præcis laserstråle sliber øjets hornhinde fladere og derved korrigerer den brydningsfejl, der gav anledning til nærsynetheden.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er kandidat til en øjenoperation for nærsynethed? Kontakt Øjenkirurgisk Klinik i Charlottenlund i dag på tlf. 39 64 09 58 og book tid til en gratis forundersøgelse hos øjenlæge og -kirurg Peter Brincker. Klinikken anvender den nyeste øjenlaserteknologi på markedet, og Peter har mere end 30 års erfaring med at kurere nærsynede patienter via laserbehandling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s